Om os

Team Søvind - Søvind Cykelmotion FAKTA


Hvem

Team Søvind er en flok cykelglade motionister, i alderen 35 - 70 år. Klubben blev stiftet i Søvind i 2002, og voksede i løbet af få år til 80+ medlemmer. I dag er vi ca 75.


Hvad & Hvordan

Vi træner, hygger og konkurrerer på 5 forskellige hold (niveauer). Det giver stor bredde, som byder mulighed for at rigtig mange kan være med, styrkemæssigt. Som udgangspunkt, for at kunne være med på hold 5, skal man kunne holde en gennemsnitsfart på 22-23 km/h, i en times tid. Fra hold 4 - 1 går det gradvist hurtigere, og der køres længere ture. Krumtappen i klubben er sammenhold, som mærkes både på, og når vi er af cyklen. Når vi træner sørger vi altid for at køre ud sammen, men også for at vi kommer samlet hjem. Ingen efterlades mod deres vilje ude på ruten. Det giver tryghed og et stærkt fællesskab.


Team Søvind er også en social klub, hvor medlemmerne har lyst til at arrangere og deltage i f.eks. "Kaffe-hygge efter træning"nogle gange i løbet af sæsonen, overraskelsestur, afslutningsfest, bare for at nævne nogle stykker.

Hvor

Vi starter og slutter træningsture på Søvind Hallens P-Plads.


Hvornår

Fra start April til slut September. Onsdage kl 18:00 og Søndage kl 10:00.